Støt Brysterne X Cecilie Haugaard

Giv kærlig energi og omsorg videre

Årets Støt Brysterne armbånd

Dette års Støt Brysterne armbånd er designet i samarbejde med Cecilie Haugaard. Der er to armbånd i hver pakke, og pakkerne fås i to varianter. En pakke med et bordeaux og et guldfarvet med en Støt Brysterne-sløjfe som vedhæng. Og en pakke med lyserødt og et sølvfarvet med en Støt Brysterne-sløjfe som vedhæng.

Armbåndet kan købes til dig selv, men er også perfekt som en fødselsdagsgave eller til en lignende anledning.

Størrelse: One-size. Begge armbånd kan justeres i størrelsen

Når du køber årets armbånd og andre produkter fra vores webshop, støtter du samtidig brystkræftsagen og er med til at gøre en forskel for de over 5.000 kvinder i Danmark, der hvert år rammes af brystkræft..

Fra uge 35 kan du også finde armbåndene i din lokale Føtex, Matas, Bilka, Meny, Min Købmand, Salling Stormagasin, SPAR, LIDL og KB Genbrugsbutikker.

Med sin stemme og platform ønsker Cecillie at skabe opmærksomhed omkring både støttearmbåndene og brystkræftsagen. "Når det kommer til kræft, vil jeg gøre alt, hvad jeg overhovedet kan," siger Cecilie. Brystkræft kan ramme alle, og statistikker viser, at hver ottende kvinde vil blive ramt af brystkræft i løbet af sit liv. Dette understreger vigtigheden af kampagnen, for Cecilie, som er i en position, hvor hun kan bidrage og give kærlig energi og omsorg videre. Hun håber, at hendes indsats kan gøre en forskel og skabe større bevidsthed om brystkræft.

Cecilie Haugaard er kendt for sit arbejde som model og influencer og har opnået stor popularitet både nationalt og internationalt. Udover sin karriere som model er hun også aktiv på sociale medier, hvor hun deler personligt indhold relateret til mode og livsstil.

Privat er Cecilie Haugaard gift med sanger Christopher Nissen, og sammen har de to små piger, Noelle og Isabelle.

'Når det kommer til kræft, vil jeg gøre alt, hvad jeg overhovedet kan'

Cecilie Haugaard

Af Maria Nikita Butler - Fotograf: Michael Falkgren - Video: Lasse Bak Mejlvang